Alle ved, at den korteste vej mellem to mennesker er et smil. ? Efter at have stået på midten i mange år og iagttaget samspillet mellem hest og rytter, vil jeg vove den påstand, at den korteste vej til din hest også er et smil. Der er ryttere, som går så alvorstungt til opgaven, at irettesættelsen efter en fejl (også når de selv er skyld i den) bliver så overdreven, at det resulterer i en hest, der er på vagt og anspændt de næste ti minutter, som vi så må bruge på at få den til at slappe af igen. Tid, som vi ellers kunne have været brugt konstruktivt på at lære noget. Andre ryttere tilgiver både sig selv og hesten med et smil og er straks videre. Sjovt nok er det ofte de ryttere, som også finder den korteste vej til resultaterne.